'den næste sang plejer vi at synge til afslutning..'

og den er efterhånden lidt for nær?

Tage, forstanderen, præsenterede sangen, som den de plejer at synge til afslutning, men som vi nok ikke skulle synge i år.. Men gjorde den virkelig ikke mindre trist.

Would you know my name
If i saw you in heaven
would it be the same
if i saw you in heaven

ville virkelig gøre meget for at det år her bare fortsatte næste år?
For sangen var nærmest ikke til at synge for en klump i halsen.


Far hentede Britney omkring klokken fire. Jeg havde pakket det hele, og det stod på staldgangen, hvor der stod seks heste, og så min tilbage. Jeg sidder i rytterstuen og venter, og lader bare kort tårene falde, fordi jeg ikke kunne holde dem tilbage mere.
Jeg læser min pony på traileren og tingene ind og ja.. Siger farvel, og ser hende så først om 14 dage... De 14 dage som skal afslutte det år med de mennesker jeg nu har vendet mig til.
Det var hårdt at se hende kører væk, og vide hun aldrig kom tilbage her til. Til den skole jeg faktisk har lært at holde af. Jeg kommer til at savne min ridelærer så grusomt, fordi hun har givet så meget. Skal heldigvis se hende igen på ridelejr.. Men altså? Det er som om man bare skal kaste alt det her bag sig på så kort tid.
Jeg kommer til at savne Grønt hus, det fællesskab vi havde, og ja. Den måde som man bare hurtigt knytter sig til andre mennesker, fordi man ikke har andre valg. Kommer til at savne staldvagterne men Bjørg, hvor vi altid var helt stille når vi fodrede til morgen. Kommer til at savne folk brok over hinanden, kommer til at savne de dage hvor det var bedst, og bare alt.. Selv de jeg har hadet.
Den sidste uger bliver en tur mod helvede. Den dag hvor alle står grædende tilbage og ved at det her nu er slut, og det aldrig kommer tilbage, og man aldrig kan ændre det der er sket. At ens kære bare skrider til forskellige dele af landet, og jeg kan hænge i min lille flække Timring.
Jeg hader bare så mange her oppe, og alligevel holder jeg så meget af dem. Og jeg havde lovet mig selv ikke at græde før den sidste dag, fordi det var spild af god tid.. Men hver morgen jeg står op, tænker jeg på det nærmer sig, tænker jeg på at jeg snart skal forlade det her værelse, og aldrig vågne op til Ida mere.

Jeg er glad for at jeg valgt efterskole, selvom jeg nogen gange siger det modsatte. Men når jeg sidder her, så ved jeg at jeg har elsket det, selvom jeg har hadet det. Der her år har helt sikkert ændret mig meget, og jeg ved det godt selv, men jeg vil aldrig fortryde det..