Jeg ved ikke rigtigt hvad det er? Det kom efter at jeg i går ryddede mit værelse næsten helt. Den tomhed. Mørket. De rungende lyde. jeg ved det ikke, men et eller andet har det hele gjort ved mig, for min tanker virker forstyrrede. Usammenhængende, men alligevel hænger det sammen. Men kreativitet blussede ligesom en smule op efter jeg havde snakket med Trunte om den stil jeg havde lavet. Jeg er ked af at jeg har smidt den ud. Den er bare væk, det eneste jeg har været solt af i mere end en dag. Den er et år gammel, men den var noget specielt.
Anyway. Teksten her under er usammenhængende. Jeg håber på sneere at kunne få sat nog3et ordentligt sammen, da det der er hurtige tanker, som ikke er sat sammen.
Forvirrede tårer på afveje
Gemt bag hverdagens masker
Normaliserede, perfektionerede skridt gennem gaderne,
hvor alle øjne udpeger dig,
og ingen ser dig.
Fortvivlelsen griber dig,
og langsomt trækkes du ind i mørket.
Hvor ingen øre længere hører
Hvor ingen øjne længere ser
Hvor ingen munde fortælle dig noget
Fanget som i midten af en tornado
hvor chancerne er få
Og hvor der ingen hjælp er at finde
Enden er altid nær
Men sjældent god
Døden er i dine hænder
Ingen kan standse dig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar