Seriøst, jeg tør næsten ikke køre med dig mere, er så bange for at det sker igen. Det var ikke bare fordi det var sent på aftenen og du var træt.. Jeg kan ikke glemme det med dine forbandede arme, og give dem skylden. Kan det hele ikke bare blive godt. Er så bange for at det lige pludselig svigter, og bilen ligger i vejkanten, og hvad hvis jeg ikke var med ? Hvad hvis jeg mister dig, hvid hvis jeg mister mere af min familie ? Blev virkelig virkelig bange fredag aften.. Tænk hvis vi var endt i grøftekanten ? Dig og mor, og så fem unge mennesker ?
Er virkelig ked af det Mille ? Håber seriøst lyden forsvinder, vil hade mig selv resten af livet hvis du ender med tinitus ? èn enkelt koncert og ja.. Føler bare det er min skyld, og håber virkelig det er gået væk, eller meget snart gør. Det er min skyld.. Skulle nok aldrig have overtalt dig til at tage med.. Du ville selv, men tjah. Undskyld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar