Fuck jeg hader min piercing ><' Forbandede næsepiercing. Mor hentydede ofte til at jeg skulle bytte min ring ud med en stick, sådet gjorde jeg. Købte tre, hvoraf den ene skulle bøjes så den kunne sidde fast, men den faldt ofte ud når jeg sov, og ja nu er den væk --' Så jeg må sove med plaster for at undgå piercingen falder ud, da det ikke er noget der holder den fast. Ber' mor om at købe en ny, og det gør hun. Den skal så 'drejes' ind, hvilket lige nu er umumligt fordi der er gået betændelse i lortet --' Og det er kun fordi mor mente ringen skulle skiftes ud, og den kan ikke komme i igen, fordi hullet er blevet for småt. Så ja, nu venter jeg på betændelsen går væk, og så må jeg se hvad jeg gør :/
Ved ikke om du er klar over det, men bliver så skide såret når du bare svare med et 'nå'. Føler mig så skide ubruglig og ligegyldig når du gør det. Vil virkelig ønske du stopper med det.
Hvorfor er i så overbevist om at jeg lægger og tænker på noget om aftenen ? Hvorfor skal det være grunden til jeg sover dårligt. Hader at snakke med jer, for begynder bare at tude. Når jeg nu så endelig fortæller det, så kan jeg ikke få det forklaret så i forstår det. Kan godt være jeg er pisse god i skolen, ændre bare ikke på jeg ikke følger med i timerne, ikke kommer i gang med mine lektier i god til, ikke altid får dem lavet, ikke yder mit bedste når jeg skal lave noget hjemme, ikke er aktiv nok mundtligt, overhovedet ikke fatter noget af det matematik vi laver for tiden, ikke kan overskue de ting vi skal lave m.m. Kan godt være jeg er den bedste i familien, det ændre bare ikke noget, når jeg ved jeg ikke gør mit bedste, jeg sløser ad helvedes til, jeg laver ikke en skid, ike i skolen, ikke hjemme, ikke for mine heste. Jeg tager så meget men giver så forbandet lidt tilbage, jeg er pisse ynkelig, og det er det jeg er. Jeg har så skide ondt af mig selv, og prøver at tvære arbejdet af på andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar